Vores metodiske tilgang tager afsæt i en transformationsteori, som bygger på viden om recovery-orientering og mange års erfaring med kunstnerisk bearbejdning af livsknuder. Kernen i teorien er, at bearbejdning af smertefulde oplevelser gennem kunsten kan transformere dysfunktionelle cirkler af uhensigtsmæssige hæmninger til ressourcer og integritet. [link]
Metoden bygger på grundidéen om, at negative livserfaringer indeholder ressourcer, der kan bruges i recovery-processer. Recovery-forskning viser, at det har stor betydning, at den enkelte tager ansvar og styring i egen recovery-proces. Dette bekræftes af de mange deltagerreaktioner, vi har fået igennem tiden; når fortællingen om at tage styring og ansvar for egen proces fortælles af en, som har haft traumatiserende oplevelser, kan den blive en afgørende og troværdig inspiration, som starter deres gennembrud til et rigt og tilfredsstillende liv. Derfor er projektet drevet af voksne mennesker, som har omfavnet deres egne traumer og gennemlevet transformationsprocesser i kunstnerisk udfoldelse. Igennem årene har vi opbygget et stærkt netværk af anerkendte professionelle kunstnere, som arbejder autobiografisk eller på anden måde med bearbejdning af lidelser og traumatiske oplevelser.
Det er vores erfaring, at kunstens malende, ordløse og stemningsfyldte sprog kan nå mennesker der, hvor rationelle forklaringer udløser angst, skam og følelsen af at være forkert. Centralt i The Art of Transformation er at skabe rammer for fællesskaber, hvor der er plads til at møde, spejle og transformere livsknuder. Der lægges vægt på at deltagerne øjeblikkeligt føler sig velkomne og empatisk favnet, uanset hvem de er, og hvad de kommer med. Netop ved at udfolde menneskers ressourcefyldte sider i nutiden, skabes der rummelighed over for det uomtvistelige faktum, at noget dårligt er sket i fortiden, samt mærkbar indsigt i, at det ikke er det eneste, der er. Fordi det kunstneriske rum kan opløse skam og offerrolle, bliver det unødvendigt at vende ryggen til sig selv. Herved kan undertrykte følelser af at være anderledes forvandles til en uundværlig ressource. Og det er netop denne tilbageholdte energi, som rummer selve kimen til transformation.
Levede erfaringer er omdrejningspunktet i recovery-tankegangen, og det fremgår af regeringens handlingsplan for psykiatrien, at psykiatrisk personale skal arbejde med recovery-orienteret rehabilitering, hvilket også fremgår af retningslinjerne fra Kommunernes Landsforening. Vi ønsker at give formidlere, som arbejder med sårbare unge, kendskab til vores arbejde. Projektet er nyskabende, og vi er ikke bekendt med andre projekter, der har brugt recovery-orienteret kunstpraksis som en systematisk fremgangsmåde til: 1) at skabe rum for en smertefuld historik uden at re-traumatisere; 2) At give sårbare unge oplevelsen af, at de kan få et bedre liv; og 3) At nå unge mennesker inden de havner i psykiatrien. Det hidtidige respons på vores arbejde har været særdeles positivt, og har givet os oplevelsen af, at vores arbejde har effekt. Flere kunstnere og fagfolk har indtil videre medvirket som frivillige kræfter i vores arrangementer, fordi de synes, at vores tilgang er unik og en tiltrængt fornyelse på sundheds- og socialområdet.
