Julius Vilfred Hartung, født 14. Marts 2007 i Odsherred, begyndte at spille klaver som 9-årig. I dag modtager han undervisning i komposition på klassisk musikkonservatorium og komponerer sine værker. Julius har en stor kærlighed til barokmusik, særligt Bach og udover klaver spiller han også cembalo og clavichord. Til Transformation Festival spiller Julius et program med Bach, egne værker og improviseret musik. Han medbringer sit nye clavichord, der er specialbygget og hentet i Leiden, Holland. Det unge musikalske stortalent har en lysende fremtid foran sig. Han drømmer blandt andet om at blive optaget på Konservatoriet i Amsterdam og om at leve af musikken. Vel mødt til en meditativ og smuk stund i nutidens lyd af fortiden.