Mathilde Grün-Levy er dramaterapeut og står bag, samt driver, den dramaterapeutiske praksis PlayPraxis. I sit arbejde som dramaterapeut har Mathilde fokus på børn, med udfordringer i hverdagen, og deres familier. Hun er kandidatuddannet dramaterapeut, og specialiseret indenfor behandling af børn, unge og forældre igennem leg og drama samt konsulent for pædagogfagligt personale.
“PlayPraxis er en privat praksis der hjælper børn til trivsel, udtryk og social kommunikation igennem leg og drama og tilbyder pædagogisk rådgivning til forældre og fagfolk. Playpraxis støtter børn og unge med følelsesmæssige eller sociale udfordringer, der har behov for at forbedre deres trivsel i børnehaven, på skolen eller derhjemme” – Mathilde Grün-Levy
Dramaterapeut Mathilde Grün-Levy samarbejdede med The Art of Transformation da ‘Pigen Under Vandet’ havde dansk urpremiere d. 13. september 2019 på Teaterøen, KBH, og hele spilleperioden igennem fra d. 12.-15. september 2019. Her deltog hun som fagekspert ved de efterfølgende publikumssamtaler, og repræsenterede dramaterapiens principper og greb, som på flere punkter falder sammen med The Art of Transformations metoder. Hun svarede ligeledes på spørgsmål fra publikum, som faldt inden for terapeutens fagområde.
Læs mere om Mathilde Grün-Levy og hendes dramaterapeutiske praksis PlayPraxis her!
Foto: Inger Ulrich