”Det her fortjener mere offentlig opmærksomhed, for det giver sprog til noget, der ikke har et. Som jeg ser det, er emnet ikke længere et tabu, men vi ved stadig ikke, hvordan vi skal tale om det.”

”I det transformative rum der bliver skabt, oplever jeg en aftabuisering. Det fortæller os, at vi SKAL lytte, når disse ting bliver sagt.”

“Ved at den (kunsten red.) taler sit eget sprog, der bedre rører det dyrebare”

“Ja, fordi den (kunsten red.) via et udtryk – billede, sang, musik og andet rammer ind i noget bevidst ubevidst i kroppen. Det kan gøre det nemmere at åbne og mærke. Og mærke at det ikke er farligt.”

“Kunsten rører ved sanserne og forløser deres hukommelse… åbner for savnet i alle minder”

“Ja, det performative rum skaber mellemrum i hverdagen, hvor vi kan tage masken af og nærme os de ting, der kan være svære at tale om fx. sorg, selvmord, svær kærlighed. Kunsten kan hjælpe os med at behandle (svære) tanker, og er på den måde transformativ for mig”